Blæksvamp (Coprinus comatus)
Systematik:- Afdeling: Basidiomycota (Basidiomycetes)
- Underafdeling: Agaricomycotina
- Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
- Underklasse: Agaricomycetidae
- Rækkefølge: Agaricales (Agaric eller Lamellar)
- Familie: Coprinaceae
- Slægt: Coprinus (Møg eller Koprinus)
- Udsigt: Coprinus comatus (blæksvamp)
- Andre navne til svampen:
- Møgbille hvid
eller
Blæk champignon
Blæk champignon (lat. Coprinus comatus) Er en svamp af slægten Møg (latin Coprinus) af Møg-familien.
Hat:
Højde 5-12 cm, shaggy, hvid, fusiform først, derefter klokkeformet, retter sig praktisk taget ikke ud. Der er normalt en mørkere bump i midten af huen, som ligesom kaptajnen er den sidste, der forsvinder, når svampens hætte kommer ud på blækket. Duften og smagen er behagelig.
Plader:
Hyppig, fri, hvid, bliver lyserød med alderen, bliver så sort og bliver til "blæk", hvilket er karakteristisk for næsten alle møgbiller.
Spore pulver:
Sort.
Ben:
Længde op til 15 cm, tykkelse 1-2 cm, hvid, hul, fibrøs, forholdsvis tynd, med en hvid bevægelig ring (ikke altid tydeligt synlig).
Breder sig:
Blæksvampen findes fra maj til efterår, nogle gange i fortryllende mængder, på marker, køkkenhaver, frugtplantager, græsplæner, på lossepladser, lossepladser, møgdynger samt langs veje. Kommer af og til på tværs i skoven.
Lignende arter:
Blæksvampen (Coprinus comatus) er næsten umulig at forveksle med noget som helst.
Spisbarhed:
Fantastisk svamp. Det skal dog huskes, at du kun kan plukke svampe, der endnu ikke er begyndt at opfylde deres store mission - at selvfordøje, at blive til blæk. Pladerne skal være hvide. Sandt nok står der ingen steder, hvad der vil ske, hvis du spiser (spiser, som de siger i specialudgaver) møgbille, som allerede har startet autolyseprocessen. Det er der dog næppe nogen, der ønsker. Det antages, at blæksvampen kun er spiselig i en ung alder, før farvningen af pladerne begynder, senest to dage efter, at den dukkede op af jorden. Det er nødvendigt at behandle det senest 1-2 timer efter indsamling, da autolysereaktionen fortsætter selv i frosne svampe. Det anbefales at forkoge den som betinget spiselig, selvom der er påstande om, at svampen er spiselig selv i sin rå form. Det anbefales heller ikke at blande møgbiller med andre svampe.
Det skal også bemærkes, at ifølge videnskabelige data trækker affaldssaprofytter som møgbiller med særlig entusiasme alle slags skadelige produkter af menneskelig aktivitet fra jorden. Det er derfor umuligt at samle møgbiller i byen såvel som i nærheden af motorveje.
Forresten blev det tidligere antaget, at Coprinus comatus indeholder stoffer, der er uforenelige med alkohol, og derfor i en vis forstand giftige (selvom for den sags skyld alkohol i sig selv er giftig, ikke svampen). Nu er det helt åbenlyst, at det ikke er tilfældet, selvom nogle gange dukker denne gamle vildfarelse op i litteraturen. Mange andre møgbiller som Grå (Coprinus atramentarius) eller Shimmery (Coprinus micaceus) går ind for en sund livsstil, selvom dette ikke er sikkert. Men Ink-svampen er heldigvis eller uheldigvis frataget denne ejendom. Det er sikkert.
Bemærkninger: Jeg har mange barndomsminder forbundet med møgbillen. I anden klasse, i efteråret, blev jeg på en eller anden måde uventet en stor entusiast af "bysvampe" og brugte hele dage på at lede efter møgbiller og champignoner. Jeg kendte alle værfterne i mit nabolag, jeg havde mange frivillige. De grinede selvfølgelig af mig, men af en eller anden grund hjalp de gerne.
Derhjemme blev mine tilbøjeligheder fuldt ud støttet. Mærkeligt nok, med hensyn til svampe, stolede de fuldstændig på mig selv dengang, og hvert efterår i flere år i træk dukkede møgbiller og sjældnere champignoner op på vores bord. Møgbiller stuvet i cremefraiche, og ost på toppen - det er umuligt at glemme.Hvordan jeg begyndte at samle dem, og hvorfor jeg stoppede - det kan jeg bestemt ikke huske, men møgbiller i creme fraiche ...
