Les-elskende stenhår (Gymnopus dryophilus)
Systematik:- Afdeling: Basidiomycota (Basidiomycetes)
- Underafdeling: Agaricomycotina
- Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
- Underklasse: Agaricomycetidae
- Rækkefølge: Agaricales (Agaric eller Lamellar)
- Familie: Omphalotaceae
- Slægt: Gymnopus
- Udsigt: Gymnopus dryophilus (Les-elskende kollibia)
- Andre navne til svampen:
- Forårshonning
- Collybia er tvivlsom
- Colibia Dubravnaya
- Almindelige penge
- Træ-elskende penge
Synonymer:
Collibia er eg-elskende;
Collibia er eg;
Pengene er almindelige;
Træ-elskende penge;
Spring honning;
Collybia dryophila;
Skoveng honning.
Hat:
Diameter 2-6 cm, halvkugleformet i ungdommen, udfolder sig gradvist med alderen; plader skinner ofte gennem hættens kanter. Stoffet er hygrofilt, farven ændrer sig afhængigt af luftfugtighed: farven på den centrale zone varierer fra brun til lys rød, den ydre zone er lysere (til voksagtig-hvidlig). Huens kød er tyndt, hvidligt; lugten er svag, smagen er svær at skelne.
Plader:
Hyppig, dårligt vedhæftende, tynd, hvid eller gullig.
Spore pulver:
Hvid.
Ben:
Hul, fibrøs-bruskagtig, 2-6 cm i højden, ret tynd (svampen ser som regel proportional ud), ofte pubescent i bunden, med en cylindrisk, let udvidende forneden; farven på benet svarer mere eller mindre til farven på den centrale del af huen.
Breder sig:
Træelskende collibia vokser fra midten af maj til det sene efterår i skove af forskellige typer - både på kuldet og på de forfaldne rester af træer. I juni-juli findes den i stort antal.
Lignende arter:
Den skovelskende Colibia-svamp kan forveksles med enghonningen (Marasmius oreades) – meget hyppigere plader kan tjene som karakteristiske tegn på colibia; derudover er der adskillige nært beslægtede arter af colibia, som er relativt sjældne og uden mikroskop fuldstændig ikke kan skelnes fra Collybia dryophila. Endelig adskiller denne svamp sig markant fra lyse eksemplarer af kastanje colibia (Rhodocollybia butyracea) ved en cylindrisk, ikke særlig fortykket stilk.
Spisbarhed:
Forskellige kilder er enige om, at den skovelskende Collibia-svamp generelt er spiselig, men det giver ingen mening: der er lidt kød, der er ingen smag. Der er dog ingen, der forbyder at prøve.
Bemærkninger: Det pseudo-populære navn "penge", der angiveligt refererer til alle små kollisioner, retfærdiggør overhovedet ikke sig selv. For svampeplukkere er colibies en slags "bagtæppe", som svampekomedier og -dramaer spilles på; små colibier er et element af skovdekoration, det samme som sidste års kogler og natteblindblomster. Hvilken slags "penge" er der, hvis du ikke engang tæller dem med!
Nogle svampeplukkere er dog stadig opmærksomme på den træelskende colibia og kalder den underligt nok for "skovenghonning". Samtidig følger der altid forklaringer i den forstand, at det ikke giver mening at samle skovengesvampe, for der er hverken smag eller lugt i dem. Så noget er vokset.
